Nu Med Tænder

Nu Med Tænder (2004)

Under Kurvens andet udspil blev en EP på fire numre. Efter at have prøvet kræfter med at producere deres første udgivelse, på trods af de ingen erfaring havde på området, valgte de at søge hjælp udefra med at styre knapperne. Valget faldt på Bjørn Rørbæk Pedersen, nu bedre kendt som Fuad von Loop fra techno-duoen The Von Loops og forsanger i Kampf Mekanik, som leverede en tungere og mere industriel produktion end forgængeren.

Tænder markerede også et skift internt i gruppen. Tidligere guitarist, Halle, forlod bandet halvvejs igennem indspilningen, og Claus Pedersen (bedre kendt som Tuxen) færdiggjorde guitarindspilningen. Man kan dog høre begge herrer på skivens numre, og forskellen på deres guitarstil er iørefaldende: hvor det Halle-drevne nummer “Wahlberg-Notatet” kaster sig hovedkulds ud i alt fra bossanova til doom-metal, så er Tuxens mere afdæmpede rock-onani-stil tydelig på solostykkerne og den akustiske guitar i numre som “Plukfisk” og “Din Skyld”.

Lydeksempel

Hør bandets datidige flagskibssang, “Wahlberg-Notatet”:

Trackliste

  1. Plukfisk
  2. Stranddrømmen
  3. Wahlberg-Notatet
  4. Din Skyld

Download

» Klik her for at downloade Nu Med Tænder (zip)

Vi beklager, downloaden er midlertidigt i stykker! Det er ikke os, der kludrer, det er en teknisk fejl. Vi har en mand på sagen. Jørgen Schleimann er i kedeldragten.

Cover

Coveret til udgivelsen blev tegnet af Walter Brobye, og forestiller en blå ged med enorme tænder foran en gammel victrola. Bandet var meget glade for coveret, men originalfilerne er desværre forsvundet i tidens løb, og nu findes uheldigvis kun det ovenstående low-quality eksempel.

Album credits

Produceret, mixet og mastered af Bjørn Rørbæk Pedersen.
Co-produceret af Under Kurven.
Tekst af Thomas Arnt Jensen; musik skrevet og arrangeret af Under Kurven.

Thomas Arnt Jensen: vokal, guitar på “Plukfisk”
Allan Sjølin: guitar
Claus Pedersen: guitar
Rasmus Lund-Hansen: bas
Troels Pleimert: trommer/programmering
Bjørn Rørbæk Pedersen: synths/programmering