Planeten Jorden

Grafikfejl - Planeten Jorden

Grafikfejl blev dannet af tre mennesker, der udmærket vidste, at de aldrig ville få tid til at lave musik sammen. Skæbnen bragte dem sammen i de glade sommerstunder på RUC i 2009, hvor fem sange blev skabt i en kreativ rus og med løfter om det store samarbejde.

Men de fem numre blev også til uden nogen egentlig plan eller fortsæt. Bassisten nåede aldrig rent faktisk at spille bas, så keyboardspillerens midlertidige baslinjer blev brugt i sidste ende. Derimod nåede bassisten at spille en del keyboard på pladens sidste to numre. Det trejde medlem, vokalisten, nåede slet ikke at få et bidrag med i denne omgang, andet end at være til stede i ånden.

Det er en mærkelig plade, der har ligget og luret på diverse back-up harddiske siden 2009 og været bange for at komme frem fra sit skjul. Nu er den her så, upoleret, men med et indre 16-bit hjerte af melodi.

Her er Planeten Jorden, som set gennem Grafikfejls pixellerede filter.

Lydeksempel

Hør hele pladen her:

Trackliste

  1. Under Asfalten
  2. Midt I Mængden
  3. Over Skyerne
  4. Iltmangel
  5. Rejsetidsgaranti

Download album

» Klik her for at streame og downloade albummet fra BandCamp.com

Cover

Album credits

Track 1-3 skrevet og produceret af Troels Pleimert
Track 4-5 skrevet og produceret af Morten Rubæk & Troels Pleimert
Samples fra “Tjenesten på P3” ejes af DR
Keyboards, programmering, bas på track 1-3: Troels Pleimert
Programmering, keyboards på track 4-5: Morten Rubæk
Åndelig vejledning: David Warmind